COPENHAGENJAZZ indeholder indtryk fra de københavnske jazzspillesteder, skrevet til vennerne i Holbæk Jazzklub (og andre jazzelskere). Hvis jeg ikke anmelder et bestemt band særlig godt, behøver det bestemt ikke at være bandet, der er noget galt med. Der tildeles ind i mellem "saxofoner", fra 1-5, alt efter min personlige bedømmelse. Kommentarer er meget velkomne. Poul Christensen, tlf. 32581088

Monday, October 11, 2004

Lindberg Hemmer Foundation (Master Fatman)

2. oktober 2004 fyldte Copenhagen Jazzhouse 13 år (og blev dermed teenager - skal vi af samme grund frygte en 6-7 år med et vanskeligt og provokerende barn?).
I anledning af dagen havde CJH hyret Morten Lindberg, alias Master Fatman til at være toastmaster, herunder at levere musikken.
Opgaven blev løst på sædvanlig Master Fatman maner, noget musik og en masse snak.
Lad det være sagt med det samme - Master Fatman er en fremragende entertainer/konferencier. Morsom, fræk, særdeles kompetent til at styre et program osv.
Men nogen stærk jazzmusiker eller kapelmester er han ikke.
Master Fatman har (bl.a.) "aktier" i en gruppe ved navn "Lindberg Hemmer Foundation, med følgende line-up: Anders Gårdmand (fl), Ben Besiakov (rhodes), Dan Hemmer (orgel), Morten Lindberg/Master Fatman (el-bas), Afonso Correa (perc), Klavs Nordsø (congas). I og forsig en habil forsamling. Men deres talenter bliver ikke rigtig anvendt til et musikprojekt, der hænger sammen. Lidt ærgerligt når man nu ved, at de rummer meget mere.
Et tip: læg godt mærke til grupper, hvor Afonso Correa medvirker. Han har besøgt Holbæk Jazzklub, såvidt jeg husker var det med Maria 4 Bossa. Men har er altså rigtig god.
Og Master Fatman - han bør bruges til tale og ikke til musik.

Jon Balke Magnetic North

30. august 2004 bød på et genhør med Jon Balke. Denne gang med gruppen Jon Balke Magnetic North.
Der var tale om et release-party i anledning af udgivelsen af Magnetic Norths 3. cd. Med deres egne ord er "Jon Balkes musik stadig dybt fascinerende, facetteret og overrumplende. Han og gruppen evner at forene nordisk tone med, afrikansk rytmik og strygere i et univers det er ganske betagende".
Men det var nu for langhåret for mig. Jeg synes ganske enkelt ikke, at Jon Balkes kompositioner/arrangementer hænger sammen på en måde, så det når ud til tilhørerne (eller, i hvert fald ikke til mig).
M.h.t. evt. jobs i Danmark fremover vil jeg anbefale, at man tænker sig grundigt om. Ønsker man smalt og for feinschmeckere, kan man overveje - ellers ikke.
Jon Balke Magnetic North, line-up: Per Jørgensen (tp,voc), Fredrik Lundin (sax), Jon Balke (pia,keyb,perc), Ingar Zach, Helge Norbakken (perc), Bjarte Eike, Peter Spissky (vio).

Jazz og hjerneforskning / Peter Vuust

29. september 2004 stod der "Jazz og hjerneforskning" på programmet i Jazzhouse. Der var tale om et arrangement i tilknytning til Dansk Naturvidenskabsfestival 2004.
Spændende at høre to hjerneforskere - den ene Peter Vuust - fortælle om hjernens funktion, specielt i forbindelse med sprog og musik (åbenbart to sider af samme sag).
Og jo, hjernen kan trænes til at blive bedre til at opfatte musik, det er der åbenbart videnskabeligt bevis for. Og når vi nu er ved det med træningen, så kan en skadet hjerne også delvis trænes op igen (ret optimistisk synes jeg personligt.....).
For nu også at få lidt praksis med spillede Peter Vuust kvartet bagefter et sæt. Bandet består af Lars Jansson (piano), Ove Ingemarsson (ts), Peter Vuust (bas) og Alex Riel (trommer). Og som dette line-up antyder, er der tale om et særdeles velspillende band, som fortrinsvis PV har skrevet (eller arrangeret standards) til. Lidt modern, lidt nordisk, lidt hurtigt, lidt ballade osv. Det er så vidt jeg husker første gang jeg har hørt Ove Ingemarsson live, og det er bestemt en tur til et jazzspillested værd. De andre var et kært genhør, og gode som sædvanlig. Alex Riel - som vel nærmer sig midten f 60'erne - var mindst lige så sprælsk og velspillende som vi tidligere har set/hørt ham. Lars Jansson velspillende og underfundig.
Jazz/hjerneforskning-temaet kan anbefales landets jazzspillesteder. En usædvanlig tema-kombination måske (forskning/kvalitetsjazz), men måske samtidig noget, der kunne nye gæster til?

Friday, October 08, 2004

Come Shine

Come Shine optrådte i Jazzhouse den 7. oktober 2004.
Det var en udsøgt fornøjelse og en stor oplevelse.
Jazzhose præsenterede bandet således på hjemmesiden: Come Shine startede i 1998 med konceptet at give de velkendte jazzstandards nyt liv. Fra starten var det tænkt som et ‘fritidsorkester’, men her 6 år efter er de blandt Norges mest populære jazzensembler. De åbnede Kongsberg Festivalen i en udsolgt Idrætshal, de har spillet på alle norske jazzfestivaler og nu er via København på vej til Korea, Vietnam og Singapore. Alt dette er kommet bag på orkestret, men med Erlands unikke arrangementer, med Lives stærke formidlingskunst suppleret med Sondre og Håkons smukke sans for form, groove og melodi har helt fortjent fået succes. De er en unit, der skaber noget nyt ud af velkendt materiale. Fremragende!!
Jeg kan kun tilslutte mig foromtalen. Når jazzens store melodibog af standards åbnes med respekt og talent, så får det mig helt over i drømmeland. Sådan var det denne aften. Come Shine's arrangementer af bl.a. My Funny Valentine, Take The A-train, Somewhere Over The Rainbow, My Favourite Things m.fl. er modige, men særdeles vellykkede, og forfriskende. Et eksempel på, at man godt kan være original uden at skrive alting fra bunden.
Jeg har på fornemmelsen, at de ikke er helt billige, men skulle en aftale være inden for grænserne af det mulige kan bandet i høj grad anbefales.
Line-up: Erland Skomsvoll (pia), Sondre Meisfjord (bas), Håkon M. Johansen (dr), Live Maria Roggen (voc).

Yderliger om bandet kan ses på
www.comeshine.com.

Helge Lien Trio (no)

Trio-formatet er vanskeligt.
Det beviste norske Helge Lien Trio i
Jazzhouse 6. oktober 2004.
Når en trio lykkes kan den kombinere bandets sammenspil med de tre musikeres individuelle præstationer i en smuk symbiose.
Men der er også stor risiko for, at det bliver til tre musikeres ekvilibristiske præstationer. Flotte nok måske, men uden sammenhæng.
Sådan havde jeg det i det sæt jeg hørte. Men måske var min negative bedømmelse også påvirket af, at deres repertoire var særdeles avanceret. De 30 tilstedeværende fra Rytmekons forstod det måske, men jeg gjorde ikke.
Musikerne - Helge Lien (pia), Helge Berg (bas) og Knut Aalefjær (dr) er dygtige hver for sig, og vi bør lægge mærke til dem i andre sammenhænge.
Konklusion: Helge Lien trio skal lige checkes en ekstra gang, inde de kan anbefales til engagementer på landets spillesteder.