Copenhagen Jazzfestival 2005

CPHJ er for mig året absolut vigtigste kulturbegivenhed. Men desværre bestemmer man jo ikke altid selv over sin tid. I år var der lige en flytning midt i festivaldagene. Ja, man kan jo ikke nå det hele. Men lidt blev det da til:Thomas Fryland Sekstet, NHØP memorialkoncert, Per Carsten Group, Makiko Hirabayashi, Kasper Villaume solo, Madeleine Peyroux / Curtis Stigers, Zawinul Syndicate, Bohuslän Big Band samt Martin Roy Wade All Stars feat. Rosenberg & Kristiansen

Thomas Fryland Sekstet
TF's projekt omfatter for tiden dels jazzarrangementer af den danske arbejdersangbog, dels diverse bebob arrangementer. LO har sponsoreret jazzificeringen af arbejdersangene, hvilket TF for så vidt har gjort på bedste vis. Som en del af dette samarbejde inviterer LO hvert år til en gratis koncert (med fri fadøl og lidt spiseligt) i organisationens flotte lokaler på Islands Brygge, med en superb udsigt til havnen m.v. Så stedet kunne ikke være bedre valgt.
Men resultatet af samarbejdet mellem LO og TF vil nok aldrig få den store udbredelse. De gamle dyrkere af arbejdersangene er ikke rigtig interesseret i denne del af fornyelsen, og jazzmiljøet ser tilsyneladende ikke den store åbenbaring i denne "sangbog". Lidt ærgerligt måske, for TF og medspillerne gør det bestemt ikke dårligt.
Denne anmelders vurdering er dog, at TF's projekt i sin nuværende form nok ikke vil være tiltrækkende for landets lokale spillesteder.

NHØP memorialkoncert
Klart nok måtte dette års udgave af CPH Jazzfestival omfatte en NHØP memorialkoncert. Den foregik i de smukkeste omgivelser, man kan tænke sig, nemlig Kongens Have, og var ganske velbesøgt.
På programmet var Palle Palle Mikkelborg, Bo Stief, Helen Davies, Ole Kock Hansen, Jonas Johansen, Hugo Rasmussen, Jacob Fischer, Carsten Dahl, Jesper Lundgaard, Jon Bruland, Niels H.P., Mads Vinding, Sokkelund Sangkor - i forskellige konstellationer.
Desværre var lyden dårligt disponeret og styret. Ærgerligt, for der blev disket op med mange lækkerbiskener (samt nogle lidt mere tvivlsomme ting, men noget sådant kan vel næppe undgås ved et arrangement af denne type). Blandt lækkerbidskerne kan nævnes Mikkelborg smukt blæste hymne til NHØP, og Carsten Dahl gav også nogle flotte ting ved tangenterne - fra den ene mester til den anden.
Af de nævnte grunde (lyd m.v.) ikke en af de koncerter, der bliver stående i erindringen m.h.t. musikken, men man måtte jo på den anden side være med ved dette sidste farvel til en af de helt store.

Per Carsten Group
Jazzhouse have sat Per Carsten Group på programmet, som under dette års festival havde overskriften "Legends". Denne overskrift er ganske velvalgt m.h.t. PC, når man tager hans lange og flotte karriere i betragtning. Helt tilbage i 1966 blev han medlem af Radiojazzgruppen, og siden gik det bare af sted ud over stepperne, med bl.a. fast sæde i DRBB, samspil med folk som Ed Thigpen, Ernie Wilkins, Kenneth Knudsen, Thad Jones, Phil Woods m.fl. Sygdom tvang ham væk fra saxofonen, men da muligheden for at kunne spille igen bød sig, startede han på udforskningen af EWI'en (electric wind instrument).
Ved koncerten i Jazzhouse havde PC følgeskab af en ret så garvet flok, nemlig Jørgen Emborg (keyb), Guffi Pallesen (bas) og Alex Riel (dr).
PC er nået så langt som til at bevise, at EWI'en rummer interessante potentialer, men han er kun i brudstykker nået til at indløse dem. Så desværre blev det meste af koncerten en lidt rodet affære, med uforløste numre og arrangementer.
Hvis PC får lidt mere styre på arrangementerne, og ikke mindst på computeren, der skal styre alle de tekniske muligheder, kan det godt ende med noget interessant.
Foreløbig dog ikke noget, der kan anbefales de lokale klubber/spillesteder.

Makiko Hirabayashi
En af festivalens store overraskelser var for mit vedkommende den for mig ukendte, herboende, fra Japan emigrerende pianist Makiko Hirabayashi.
Hun var bag byens bedste koncertflygel, som findes på Borups Højskole, på dette spillesteds "Jazzpianodag". Hun ledsagedes af Klavs Hovman (bas) og Morten Lund (dr). MH førte os gennem en række lyriske (lyse, lette, "nordiske") numre, hvor man dog ikke var i tvivl om hendes asiatiske oprindelse. En stor teknisk begavelse og en habil komponist og arrangør.
Bør følges med interesse - og overvejes hyret til og programsat i de danske jazzklubber.

Kasper Villaume solo
Også som led i Borups Højskoles "Jazzpianodag" kunne vi høre Kasper Villaume solo ved Steinway'et. Han førte os gennem en perlerække af jazzens pianokompositioner, med en god præsentationen af en række af hovedværkerne. Meget flot. KV oplyste efter koncerten, at han nu har dette arrangement på sin "tilbudsliste", og denne anmelder kan så absolut anbefale, at klubber og lokale spillesteder landet over overvejer en solopianoaften med Kasper Villaume.

Madeleine Peyroux / Curtis Stigers
Jeg ville normalt ikke have opsøgt en koncert som denne af egen tilskyndelse, men nogle amerikanske venner, som jeg have ydet lidt vejledning til med hensyn til valg af de bedste koncerter under festival 2005, inviterede som en modydelse fruen og mig i Operaen, således at vi kunne høre disse to sangere.
Ganske interessant, og bestemt en mindeværdig aften. Operaen er et smukt sted, og på trods af at man sidder der sammen med ca. 1600 andre tilhørere, så er det trods alt overskueligt. Operaen skulle have en lyd/akustik, der ligger helt i top, men desværre for os lidt oppe på gallerierne var retningen på de store forstærkere ikke rigtigt indstillet, så lyden 10-15 meter oppe var ikke tilfredsstillende. Det burde et så professionelt sted som Operaen kunne gøre bedre.
MP og hendes band fremførte en række, hovedsagelig selvkomponerede/-arrangerede numre. Hun er en fremragende sanger/fortolker, men hendes projekt egner sig bedre til mindre spillesteder, hvor de forholdsvis afdæmpede sange/arrangementer bedre når frem til tilhørerne.
CS er derimod en rigtig entainer, af bedste amerikanske tradition, og han havde ikke besvær med at underholde 1600 personer på en gang. Godt band, godt sax-spil og en helt uovertruffen scatsang.
En lang dobbelt-koncert, alt i alt en fornøjelse at have overværet.

Zawinul Syndicate
Jazzhouse havde sat Zawinul Syndicate på programmet 2 aftener i træk. Det var en klog disposition, for der var udsolgt begge aftener.
Den gamle mester har samlet en bemærkelsesværdigt band af musikere fra hele verden. Og ud af dette kom der en perlerække af world-musiknumre af den allerbedste slags. JZ er så meget af en mester, at han lader de unge komme frem på scenen og vise hvad de kan (men uden at nogen kan være i tvivl om, hvem er leder slaget). Det gav plads til rytmefolkene, som gjorde det fremragende, samt bassisten Linley Marthe, som i flere passager viste sin verdensklasse.
Line-up: Joe Zawinul (keyb,voc), Jorge Bezerra (perc,voc), Alegre Correa (gui), Linley Marthe (bas), Karim Ziad (dr), Sabine Kabongo (voc), Aziz Sahmaouio (voc,perc).
En af de koncerter, jeg ikke glemmer (lige foreløbig). Desværre nok ikke et projekt, der er til at overkomme for de lokale spillesteder. Men overvejer man en tur til Wien, kan man jo lægge turen forbi Joe Zawinuls centralt beliggende klub, Birdland (www.birdland.at), hvor syndikatet jævnligt er på programmet. Eller man kan høre et af de andre framragende bands, som præsenteres på dette glimrende spillested.

Bohuslän Big Band feat. Lew Soloff
En af festivalens mange gaver til gæsterne var friluftskoncerten på Nytorv med BBB, der denne dag havde legendariske Lew Soloff i front.
Både BBB og LS bekræftede deres enestående kvaliteter. BBB er p.t. i toppen af verdensranglisten (hvor også vort eget DRBB burde have været - men ikke er!). En del af kompositionerne og arrangementerne stammede denne dag fra Gil Evans, men kapelmester Jansson bidrog også. LS brillierede med sit trompetspil - herunder at han stadig kan få de allerhøjeste toner og af hornet.
Et par rigtig gode timer på brostenene foran det gamle klassisistiske rådhus (nu domhus) på et af Københavns smukke torve.
Når lejlighed bydes - forsøm ikke muligheden for at høre dette fremragende bigband.

Martin Roy Wade All Stars feat. Rosenberg & Kristiansen
For fruens og mit vedkommende blev årets jazzfestival rundet af med en lidt speciel aften i Vognporten, hvor man havde sat det gamle amerikanske vokaljazzrepertoire på programmet. Bag mikrofonerne var unge Martin Roy Wade og gode gamle Asger Rosenberg. På pianoet var fremragende Søren Kristiansen, ved bassen Thomas Ovesen og bag trommerne Mikkel Find.
Dette habile mandskab førte os gennem en perlerække af velkendte vokalnumre fra den amerikanske sangbog. Det er her, gamle Rosenberg stadig brillierer, og hvor unde Wade har ganske godt fat.
Selvom denne genre ikke er denne anmelders førstevalg, så er det herligt, at den stadig vedligeholdes af kompetente personer, og ikke mindst at unge tager den op.
Klubber eller lokale spillesteder, der overvejer et lidt anderledes arrangement, med appel til bredere kredse end de sædvanlige, kunne overveje at sætte dette band på programmet - hvis de da ellers turnerer.