Gramski Beat
Fredag den 18. februar var Gramski Beat på scenen i Copenhagen Jazzhouse.
Line-up: Ned Firm (ts), Mads Hyhne (tb), Jacob Bro (gt), Nicolai Munch-Hansen (bas) og Jeppe Gram (dr).
Gramski Beat's projekt baserer sig på Jeppe Grams kompositioner/arrangementer.
Musikérne er udmærkede instrumentalister, og de er ganske gode på en scene. Der er grund til at holde øje med bands, hvor man ser disse navne.
Men desværre, atter var det en aften, hvor materialet - for mig at se - ikke var godt nok. Men den sædvanlige tilføjelse, at det måske er mig, der ikke forstår det.
I nyere kompositioner introduceres der ofte med nogle komplicerede klangbilleder. Hvis man er heldig kommer der efterhåndet lidt rytme på. Men desværre forbliver det ofte kedeligt - eller måske bare for kompliceret for mig.
Som skrevet før - måske skulle de yngre komponister være mindre tilbageholdende med hensyn til at plukke i jazzens store katalog af standards. Og så køre det en tur gennem vridemaskinen. Det ligger der fortsat store potentialer i.
Men som sagt, musikerne i dette band er bestemt dygtige. Så mon ikke det bliver til et genhør - specielt hvis de kaster sig over noget bedre materale.
Antal saxofoner - tja....
