Northern Voices

12. maj kunne man høre Northern Voices i Copenhagen Jazzhouse.
Dette band har gennem årene haft forskellige line-ups. Denne aften var der tale om en kvartet, bestående af Chr. Vuust (sax), Tobias Sjögren (gui), Lisbeth Diers (perc), Mads Lumholt (voc).
Bandets projekt er dybt funderet i den nordiske tradition, meget nordisk endda, idet der hentes inspiration fra den traditionelle grønlandske sang. Der er tale om en ordløs vokal, der føjer sig ind i musikken som et 4. instrument.
For så vidt er det spændende med et sådant bud på, hvordan vokalen kan kombineres ind i instrumenternes univers og vekselvirke med dem. Samtidig er det et ambitiøst projekt, der kræver både en god og skolet stemme, og samtidig en veludviklet evne til at få den til at fremstå selvstændigt og på lige for med instrumenterne.
Mads Lunholdt er en god sanger med en god stemme. Men alligevel synes jeg ikke, at han indløser projektets ambitioner. Selvom han igen og igen kommer op i de højere registre, så sker det ikke uden anstrengelse. Niveauet når ikke op i nærheden af hvad fx. en Aino Kemanis præsterer sammen med Mazur's Future Song i en sammenligneligt projekt.
Hertil kommer, at jeg savnede spændvidde i repertoiret. Når man hører fjerde eller femte nummer fremført med cirka den sammen inderlighed og det samme tempo, så ryger koncentrationen. Lidt mere variation kunne have været spændende. Og jeg mener at vide, at de grønlandske sangere mestrede både det hurtige og det mere lyriske. Og både det glædelige og det sørgelige.
Det skal tilføjes, at jeg ikke har hørt dette projekt i de tidligere, bedre bemandede line-ups. Måske har de kunne supplere klangbilledet til noget mere høreværdigt?
For mig at se er kvartetformatet ikke det bedste for dette projekt. Men ideen er spændende. Den grønlandske musik har righoldige kilder, der kan bygges videre på inden for den nordiske genre af jazzen. Det gælder både den traditionelle sang og den overordentlige smukke kirkesang.
For nu at udtrykke det lidt pænt, så har Northern Voices fortsat betydelige potentialer. Det bliver spændende at høre, hvordan de indløser dem

Jan Kaspersen celebrating Dollar Brand

Lørdag den 30. april var Jan Kaspersen på scenen i Jazzhouse med sit Dollar Brand projekt.
Med sig denne aften havde JK Jakob Dinesen (ts), Christina von Bülow (as), Erling Kroner (tb), Nils Davidsen (bas) og Ole Rømer (dr).
Det gav anledning til et smukt genhør med nogle af Abdullah Ibrahim / Dollar Brands bedste ting, samt lidt af kapelmesteren selv (og til slut et Ellington-nummer).
Der blev lagt ud med den salme-agtige Salaam, hvor de tre blæsere fik DB’s særlige mix af jazz og Afrika frem. Af DB’s sangbog hørtes endvidere Whoza Mtwana, Easter Jay, The Wedding (med en fremragende solistpræstation af Christina v.B.), Tintinyana, Our Loving Family, Baluga, Mountain of the Night m.fl.
Fra kapelmesterens egen hånd hørtes Little Flower og Sound for Silence. Og som en flot afslutning fik vi Purple Gazelle af Ellington.
JK præsenterer Dollar Brand / Abdullah Ibrahims særlige mix af jazz og Afrika flot. Med respekt for den store sydafrikaner, sat ind i 2005. Bandet spiller godt sammen, om end det i sagens natur især er blæserne, der fører sig frem. Og hvilke blæsere, især saxofonisterne leverede den ene flote solo efter den anden, og sammen med Kroner på basunen formåede de at få den afrikanske lyd frem.
4 saxofoner til JK celebrating Dollar Brand.

Sidste JAZZPAR koncert - Thomas Clausen JazzPar Quintet og Pierre Dørge JAZZPAR Jungle

Den 29. april 2005 blev der lukket og slukket for Jazzpar. Med mindre altså der dukker en frelsende engel op med en velvoksen engle-check til den fremtidige finansiering af dette fornemme projekt, der gennem 15 år dels har præmieret jazzens bedste, dels har ført disse sammen med danske musikere, og endelig dokumenteret dette gennem en perlerække af udgivelser.
Men hvis den fremsende sponsor-engel ikke viser sig, så var dette altså begravelsen.
Og i givet fald - hvilken fornem begravelse. Ganske vist ikke kombineret med en prisuddeling, men i form af to fremragende orkestre, sammensat af musikere, der gennem årene har været involveret i Jazzpar.
Thomas Clausen JazzPar Quintet indledte.
TC havde sat holdet af ham selv bag flyglet samt Jesper Thilo (ts), Thomas Clausen (pia), Jakob Fischer (gui), Mads Vinding (bas) og Alex Riel (dr).
Thomas Clausen har været overordentlig produktiv de sidste år. Langtfra alt hvad han har skrevet er blevet spillet. Han benyttede sig af lejligheden til at få noget af skuffe-materialet frem i lyset - til stor glæde for os, der havde den oplevelse at være der.
Vi fik både NHØP-memorials, brasiliansk inspireret (choro) musik samt lidt fra den store blå bog. Fremragende løftet ud over scenekanten af JazzPar kvintetten, hvor alle viste sig fra deres bedste side denne aften.
Derefter var det Pierre Dørges tur, med det til lejligheden sammensatte JAZZPAR Jungle ensemble. Line-up: Kasper Tranberg (cnt), Uffe Markussen (sax,b-cl), Jakob Mygind (sax), Peter Fuglsang (as,cl,b-cl), Pierre Dørge (cond,gui), Kim Kristensen, Irene Becker (pia,key), Jesper Bodilsen (bas), Morten Lund (dr) og Lisbeth Diers (perc).
Ensemblet serverede en perlerække af Pierre Dørges ting. Et bevis på, hvor stor en komponist, arrangør, orkesterleder og organisator han er. Selvom han havde nogle af sine New Jungle stamspillere med, var det imponerende at høre, hvor god en lyd, han på den korte tid havde fået frem i orkestret.
Det uundgåelige ekstranummer havde de to emsemble-ledere forberedt sig sammen på. Det bestod i at samle de to emsembler på scenen, hvilket medførte et overordentligt velspillet og meget smukt sortie for Jazzpar.
For os der havde lejlighed til at være der, var det en smuk aften, en af dem man aldrig vil glemme, at man var med til.
I respekt for det hedengangne undlader vi at tildele saxofoner. Aftenens to bands kan alligevel ikke hyres - der var kun denne ene(stående) mulighed for at høre dem.